tirsdag den 29. juni 2010

Rollespils tøj 2010.







Så er det ved at være tid for årets rollespils lejr. Dette år faldt valget af rolle på skov elverne - hmpfr..........jeg troede lige, at noget af tøjet fra sidste år kunne genbruges, men nej.

Jeg må have set lidt krøllet ud i hovedet med alt det, der skulle syes, for pludselig fik sønnike (18) den ide, at han selv kunne sy noget af det. Han mente, at han havde arvet nogle af de gener Oldebesserne, der på fædrende side begge var herreskræddere, havde. Herudover var hans farmor dameskrædder, så noget måtte han vel kunne grave frem.

Så langt så godt, den gamle symaskine blev gravet frem fra kælderen, og så gik det bare derud af.
Sønnike har syet den grønne hætte, kappen, og tasken. Jeg fik så æren af at sy den grå strudhætte og bukserne. Hvis vi kan nå det skal der syes overtræk til sko, men han har lovet at en kammerat må låne tøjet fra sidste år, så det skal lige syes lidt ind, så det passer.
Der er også syet et par tørklæder til at have op for munden. Jeg ved ikke hvad de hedder, og de er ikke vist her.
Den noget rustikke hjortetaksknap er en han har fået af sin morbror, der er jæger. Der er boret huller og de spidse takker er skåret af.

Jo, så jeg tror knægten havde ret........................han har arvet noget af Bessernes skræddergener.

2 kommentarer:

Charlotte kaae sagde ...

Smiler hvor godt at han havde gode sy gener ;-)

Det ser godt ud, har selv en søster der mener jeg kunne sy al hendes rollespils tøj... Hun kan låne symaskinen.

Jette Marie Andersen sagde ...

Ja, endelig en, der forstår mig. Tak Charlotte.
Synes ofte jeg siger ja, til en enkelt ting eller to - men det ender ofte med at være noget mere omfattende;-)