Endnu en veninde blev 50, og en uges tid inden fødselsdagen kom jeg i tanke om, at hun også hellere måtte have et hjemmestrikket sjal.
På en tur til Silkeborg, slog jeg et smut omkring Uldum, hvor Karen Noe har sin lille butik. Jeg skulle have kemikalier til indfarvning af garn alligevel, så det var passende at købe garnet til sjalet her.
Det skulle være i en kvalitet, der kunne vaskes i maskine, og farven skulle være lilla. Det var bestemt at mønsteret skulle være: "Franske anemoner" fra 14 opskrifter på fine, grove, sjove, tykke, tynde, skønne, trekantede og aflange sjaler og tørklæder" af Karen Noe.
Valget blev Wool soft i en lyngfarvet version. 100% ren ny merino lammeuld med en løbelængde på 200 m pr. 50 g.
Sjalet er 2 m x 1 m, og der er ca. brugt 3½ nøgle, så det er let som en fjer, selvom det er dejlig stort. Det er strikket fra spidsen af og op.
Strikketiden var en uge, og mønsteret var ret kedeligt at strikke, da man var kommet gennem de 4 første blomster. Heldigvis var resultatet flot nok.
Personligt ville jeg gerne have haft lidt mere liv i sjalet evt. med en mohair tråd i, men det ville ikke gå, når det skal vaskes i maskine, så jeg må leve med det meget ensartede faeveudtryk.
Modtageren blev glad for sjalet, og det er det vigtigste.
3 kommentarer:
Jeg syntes det er et smukt sjal og sikke hurtigt du har lavet det :-)
Tak skal du have Garn Moster. Nu skal det lige siges, at mønsteret er meget simpelt, hvis man er rutineret. Jeg har strikket de sjaler, der voldte større kvaler, se evt. nede i bloggen.
Jette
Det er et utroligt smukt sjal. Det er en meget smuk farve og mønstret er helt fantastisk. Hvis du stadig er på webstrik, har jeg sendt en mail til dig der, som du skrev i januar ang opskriften på den lille babytrøje, du rekonstruerede. Så kan andre også få glade af den.
Send en kommentar