torsdag den 3. september 2009

Plantefarvet garn.




Plantefarvet garn. Det er næsten et fy ord, og ofte forbundet med kemikalier, der ikke tåler tilfældig omgang. I mange år har jeg ikke plantefarvet af samme grund, da jeg synes, det er for stor en belastning for miljøet med alle disse forstyrrende stoffer.
På arbejdet er der blevet ryddet et stort område med tæt underskov, og frem kom de to skønneste meget gamle valnødde træer. Enorme i deres højde og omfang, og fyldte med valnødder. Under en gåtur en blæsende dag var der faldet en hel del nødder ned. Vi samlede en lille pose fuld, og gik hjem og fik de grønne skaller skåret af. Fingrene var mere end mørkebrune, og det tegnede godt.
Næste dag lavede vi bål i haven og fandt en gryde til at farve garn i. Garnet var bejdset i eddikevand dagen før, og småsimrede en lille times tid. Gryden var en gammel jerngryde. Her fremkom den smukkeste mørkebrune farve.

Jeg bragte restvandet med hjem og fik den ide, at jeg ville prøve at farve med det i mikro ovnen. Fuld effekt i 2 x 3 min. Igen med eddike bejdset garn, og kun lige nøjagtigt så meget farvekype, at det dækkede garnet. Herefter blev det over skydende vand trykket af, og garnet lukket til i en plasticpose natten over. Dette gav en lidt lysere brun farve.

Det sidste garn er farvet traditionelt med alunbejdse og på almindeligt blus i en farvegryde med emalje. Dette gav en mere gulbrun farve.
Alle garnerne blev vasket efter farvning.
Farverne på billederne snyder lidt idet lysforholdene ikke var optimale, da jeg tog billederne.


5 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Sikke smukke farver .
Jeg har en stor svaghed for plantefarverne.

Karin Grøn sagde ...

Fantastiske farver- jeg undrer mig over at du skriver det er til skade for miljøet. Jeg har kun brugt alun og vidste ikke det var miljøskadeligt, men det ved jeg så nu.

Mona sagde ...

Skønne farver! Må prøve valnød i år. Man kan jo sagtens farve uden de slemme kemikalier, som har givet plantefarvning et dårligt rygte. Der er bare ikke sket så meget på plantefarvnings-fronten i Danmark siden 70'erne, hvor man var ret ligeglad med kemikalieproblematikken, bare man kunne lave nogle fine farver.

tusindfyd sagde ...

Hvor er det noget smukt garn du har fået frem ! Gad godt at kunne kunsten plantefarve, længe gerne villet strikke mig et sjal i disse farver ;-)
Smukt

Inger sagde ...

Jeg er også plantefarver og har været det igennem 25 år. Faget har lidt meget under, at det fik ry for at være giftigt, hvilket først og fremmest skyldtes brugen af CROM. Med CROM kunne man frentrylle de flotteste omslag i farverne, især brune og bordeauxrøde. Nu er det strengt frobudt at bruge CROM, så man kan heldigvis ikke købe det mere, men man kan sagtens opnå de samme flotte farver ved f.eks. overfarvninger i flere forskellige farvebade, én farvning ad gangen.

Jeg bruger selv gerne alun og vinsten, som er rene naturprodukter og dermed nedbrydelige. Når jeg bruger alun, så bruger jeg en spiseskefuld (ca. 15 gr.) pr. 100 gram uld, det er nok. Til gengæld øger jeg plantemængden f.eks. 6 - 8 gange materialets vægt.

Til tider bruger jeg også jern i form af jernvitriol højst en teskefuld (ca. 2-3 gram) pr. 100 gr. uld. Jeg køber jernvitriol på byggemarkedet i en 1 kg. beholder, så der er til ufattelig mange års forbrug. Den selv samme jernvitriol er beregnet til at bekæmpe mos i græsplæner og hældes altså flittigt ud i store mængder i de danske haver. Brugsanvisning: 200 gram til 10 l. vand, altså en alm. havevandkande og rækker til 20 m2. Man kan også bare farve i en jerngryde og lade en gul indfarvning (f.eks. birk eller hassel)trække natten over i vandet, så får man den smykkeste olivengrønne farve pga jernet der koger ud i badet. Samme virkning.

Til alm. hjemmebrug vil det aldrig have en skadelig virkning på miljøet. Men er der nogen der ved noget konkret, så vil jeg meget gerne vide det eller hvor jeg kan finde det.
Inger Bojesen, væver- og plantefarver