fredag den 24. juli 2009

Hagesmæk retro.
















Jeg fandt den gule og hvide hagesmæk under oprydning, og kom i tanke om, at jeg for mange år siden, da mine børn var små, lovede mig selv, at jeg ville finde ud af hvordan, den var hæklet.
Jeg husker tydeligt et forsøg, jeg gjorde da børnene var små. Godt nok, men det lignede overhovedet ikke, så det røg i "bunken" til senere.
Oprindelig stammer den gule og hvide fra en ældre dame - Fru Ottesen, der var genbo til mine forældre. Hun hæklede disse smække i bunker, som jeg husker det. Alle meget sirligt lavet, nøjagtigt lige store, og med forskellige stribe kombinationer. Farverne var altid afdæmpede pastelfarver og hvidt, og naturligvis i bomuld. Det var jo dengang man ikke havde vaskemaskiner, så det skulle kunne koges. En sjælden gang kunne der driste sig en mørk stribe ind, men så var det også vildt.

Jeg ved det ikke, men tænker at vi alle har båret disse smække. De to yngre søskende har ihvertfald gjort det.

Som barn sad vi ofte og fandt farvekombinationer der passede sammen eller stribe kombinationer, der var ens.

Jeg har idag lavet et forsøg mere, og midtermaskerne fandt jeg ud af denne gang. Troede også at jeg havde "knækket" opskriften, men det kan jeg se, at jeg ikke har. Der mangler præcis den buede form, der nærmest gør smækken hjerteformet, og gør at den ligger præcis, som den skal. Når den er hæklet lige i siderne, kommer de let til at bukke under brug. Det husker jeg nu, fra dengang jeg prøvede sidste forsøg af på mine egne børn.

Så det er endnu en ommer. Hvis jeg finder ud af opskriften, bliver den lagt ud her på bloggen.

26/7 2009: Så er der endnu et tilrettet forsøg. Næsten godt nok men ikke perfekt. Jeg er begyndt at skrive opskriften ned i håb om at huske de bedste detaljer.
28/7 2009: To forsøg mere på at tilrette formen, og få opskriften skrevet ned. Jeg har noteret ned på den gule, men er ikke helt tilfreds, og prøvede at ændre til en lidt mere buet form forneden. Det endelige resultat må nok blive noget af en blanding af de to sidste modeller, så jeg må frem med nålen igen.





4 kommentarer:

Tan Family sagde ...

Beautiful! I love the little gnomes.

Jette Marie Andersen sagde ...

Thanks.I am on with the next try for making a "new" old pattern.
My poppies are bluming. Have to take a picture. So beautiful colour.
Jette

Lavendel sagde ...

Sikke et arbejde, men jeg husker også disse smække, ikke helt den samme, men lignende.

Unknown sagde ...

Flot du ikke giver op ! :-)