Mere nålefilt fra arbejdspladsen. Når jeg tænker over det, er jeg jo ret heldig, at jeg kan sidde og lave sådanne ting, når jeg er på arbejde. Det bliver brugt til inspiration for andre, der ofte ikke kender til denne teknik.
Jeg bruger ofte mariehøns som figur, når jeg strikker, hækler eller som her nålefilter. Det er et nemt dyr at gå til rundt med runde prikker hist og her, og så er den færdig - næsten.
Først blev bladet lavet, så en mariehøne, og derefter blev det hele nålet sammen og sat på en broche.
Det lille billede er lavet på et stykke købefilt, og der er filtet ud af fri fantasi. Det er en lille smule hårdt, men det kan lade sig gøre og er billigt.
Til dem, der ikke kan det med fri fantasi, kan man tegne konturerne op på en form - f.eks. et hjerte, og filte indenfor stregerne. Hvis man er mere dreven og kan holde en skabelon samtidig med man filter, så kan man lave en form på papir/karton, klippe det ud, og lægge uld i den udklippede form. Dette gør at man ikke kan se eventuelle streger fra kuglepen eller blyant, hvis man filter i et tyndt lag.
Man kan også tage et billede fra en malebog, hvis der er een, der ønsker en helt speciel figur. Mulighederne er mange.
1 kommentar:
Beautiful felting!
Send en kommentar