søndag den 7. juni 2009

Baby dukke.




Jeg havde et dukkehovede, der var blevet forstort til det oprindelige formål. Der blev lagt uld om kroppen, og en lille bomulds pose blev strikket, så den passede til kroppen. For at den skulle sidde stramt, måtte jeg strikke den på roppen de sidste omgange, så der ikke ville blive nogle sømme og minimal montering. Det er noget, jeg kan lide.

Der blev strikket en lille hue, og hæklet en lille krave, da den så for kedelig og ensfarvet ud, som den lå der.

Måske synes, jeg den mangler en lille seng eller lift. Det kan jeg jo filte til den.

Dukken er 8 cm og strikket af rester i bomuld.

lørdag den 6. juni 2009

Lille ven.




Denne lille dukke er strikket som en tube. Fyldt med uld, snor om halsen, og der er syet risting gennem kroppen, så der dannes arme og ben.


Håret er syet på med fladsting og er almindeligt broderegarn. Det samme gælder for øjne og mund. Et super hurtigt projekt.

Der er udelukkende brugt garnrester fra strømpestrikning og broderi.

Disse dukker findes i utallige variationer verden over, og jeg har ladet mig inspirere af "gul og grøn" fra et link til norsk husflid:
Kan desværre ikke finde det igen, men vender tilbage, hvis det lykkes. Kan lægge et billede ind, som dukken ser ud inden montering, hvis det hjælper?




onsdag den 3. juni 2009

Løjtnanshjerte dukke.


En lille Waldorfdukke er syet i dag. Med udgangspunkt i de skønne løjtnanshjerter valgte jeg lyserød og hvid filt. Kroppen er syet med knaphuls sting, og hoved, hænder og fødder er stoppet med uld. Der er fyldt ris i dukken, så den bliver lidt tungere. Kroppen er syet så der er lidt sæde bagi. Der er brugt silke til håret.

Dukken er en i en serie til min datter. Hun kom i tanke om, at hun som barn havde sådanne i børnehaven, og at jeg havde syet dem før. Nu ville hun gerne have nogle stykker.

Nye gnomer.


Så er der 13 nye baby gnomer. Ialt er der så strikket 64.
Kunne ikke lade være at fotografere dem sammen med de sidste, jeg lavede. De gør sig godt i store mængder, de små..............

fredag den 29. maj 2009

Flere gnomer.




Så er der lidt flere gnomer. Alle er strikket af rester fra strømpestrikkeriet. De 9 på klatretræet er alle væk, og de 6 nyeste er det snart. En veninde har bestilt nogle til børnebørnene. Gad vide om jeg nogensinde når at få opbygget et lille lager, som jeg drømmer om?

Indtil nu er det blevet til 51 små alle forskellige baby gnomer. Tanken om at der sidder mange børn med en lille ven i hånden er jo skøn. De vækker altid lykke.

Mønsteret er blevet frit tilgængeligt, så nu kan alle gå igang:

Det er simpelthen så sjovt og afstressende at lave disse små finurlige dukker.


søndag den 5. april 2009

Påskekanin.




Så har jeg prøvet mit nye garn. Hyrdegarn fra Hjelholt uldspinderi på Fyn. Garnet er vundet i en konkurrence på http://www.superstrik.dk/. Oprindelig skulle det have været noget andet, men det nåede aldrig frem, så jeg fik dette tilsendt i stedet.


Det er dejlig nemt at strikke med, og velegnet til at filte, tror jeg.


Jeg vil prøve at dampe kaninen lidt, da jeg synes den er lidt åben i strikningen til trods for at jeg har brugt ret små pinde til garnets tykkelse for at få strikningen fast.


Kaninen er lavet til Freya, som "et alternativt påskeæg". Hun er 5 år, og jeg må hellere lave lidt tøj, hårbånd mm.


Mønsteret er "easter bunny" af Barbara Prime, der laver de skønneste små dyr. Mønstrene kan købes via LuLu eller og er fra deres lille firma:




De er lige til at downloade, og gå igang med.


Den har allerede fået nogle æg at lege med.


søndag den 22. marts 2009

Sleepy Sarah.




En af de faste læsere af min blog: Woowork


laver de sjoveste ting med hæklenålen. Jeg blev helt inspireret, og har prøvet denne lille skønhed: "Sleepy Sarah" eller søvnige Sarah.


Den er ret hurtig at hækle og monteringen tager heller ikke lang tid. Dukken er stoppet med uld.


Der er brugt Soft Cotton fra Grønhøj Garn. Dette bomuldsgarn er fantastisk blødt og dejligt atarbejde med, og findes i nogle gode friske farver - samt hudfarvet, der ellers er ret svær at opdrive.



Jeg synes selv, jeg fik det perfekte billede til at vise, hvor dejlig dukken og katten er.