tirsdag den 27. maj 2008

Baby gnomer.





Så er der lige et samlet billede af de sidste gnomer. Kunne ikke lade være at lave en lille cirkel med dem alle indtil nu.

søndag den 25. maj 2008

Legehuset i skoven.


Nyt projekt er på bedding. Har siden mine børn var små villet lave et svampehus til dem med små svampebørn, dyr og træer. Der var bare aldrig tid til det. Mange af materialerne har jeg, og er nu gået igang, når jeg nu alligevel strikkede gnomer.

Foreløbig er det blevet til en fluesvampemor med baby og et svampebarn. Alt er strikket af garn rester fra sokkestrik og stoppet med uld.

Vi må se hvad det udvikler sig til..................

onsdag den 21. maj 2008

tirsdag den 20. maj 2008

Jaywalker.



Jaywalker sokker strikket i Opal fra Ho Strik. Jaywalking er egentlig at gå over for rødt, og designeren har ladet sig inspirere af sine besøg i Boston, hvor man åbenbart krydser gaderne frem og tilbage.

Opskriften er fra Ravelry, og derfor på engelsk. Umiddelbart nem at gå til, da der kun er to mønsterpinde, men det skulle vise sig at være mere bøvlet, idet oversættelserne af opskriften kunne betyde to forskellige ting men med meget forskelligt resultat.

Men når alt er ovre har jeg lært en ny og bedre hæl, mere fast og tæt, og derfor også mere slidstærk, og så at der er forskel på dobbelt indtagning og centreret dobbelt indtagning.

Så noget nyt lærte jeg da.

Gnomer





Så er der lidt flere gnomer fra flere forskellige lande. I øjeblikket kommer der mindst en ny om dagen.

Nogle er i håndfarvede garner, andre i rester fra sokkestrik.