søndag den 20. december 2009

Glædelig jul 2009.




Denne lille gnom bor nu inde i vores amethyst, og jeg synes, den passer godt der. Med denne lille fyr vil jeg ønske alle mine blog læsere en rigtig glædelig og velsignet jul. Jeg ser frem til mange nye hilsner frem og tilbage på jeres blogge, og bruger meget tid på at læse, hvad I skriver. Det er meget inspirerende. Tak for det.

Håber der bliver lidt mere tid det kommende år til at udvikle nye ideer.

RIGTIG GLÆDELIG JUL 2009. MERRY CHRISTMAS 2009.

fredag den 18. december 2009

Flere baby gnomer.


Et nyt kuld baby gnomer har forladt pindene. Denne gang er de taget afsted til en veninde, der skal forære dem væk.
Det er noget tid siden, jeg sidst har strikket nogle, da jeg manglede hudfarvet garn. Nu er det så kommet i hus, og så er det bare derudaf med pindene.
Det lilla garn er også fra samme gang farvning.

søndag den 13. december 2009

Håndfarvet garn til små gnomer.




Endelig fik jeg lidt tid til at farve hudfarvet garn til mine små gnomer. Der skal laves nogle stykker inden jul, så jeg må igang. Lige nu hænger det på tørresnoren.
Det foreløbige resultat ser således ud. 2 forskellige bundter med hudfarvet garn. jeg har lavet lidt mere spil i farverne denne gang, og vil se om det tager sig bedre ud?

Den lilla farve er til et lille projekt med ametyst gnomer. De skal jo have denne dejlige lilla farve.

Garnet er farvet i micro ovn og med reaktive farver fre Karen Noe.

torsdag den 3. december 2009

Hagesmæk med snemand.




http://www.rokken.dk/ har en julekalender, hvor der hver dag åbnes en låge med en spændende ide, man selv kan lave.

Jeg var så heldig, at blive spurgt, om jeg kunne finde en lille nem ting, der kunne være bag een af lågerne. Det blev denne lille hagesmæk. Den er meget nem, og meget billig at lave. Alle rester kan bruges, og man kan selv finde på andre motiver til dekoration på hagesmækken.
Grundopskriften på selve hagesmækken finder du lidt længere nede på min blog.
Opskriften til motivet kan du få ved at sende mig en mail.

God julehækle fornøjelse.

lørdag den 28. november 2009

Julemus.











Et lille hurtigt strikketøj til kaffepausen. Det er sjovt, og man bruger ikke mange rester til denne lille julefyr.
Mønsteret er frit tilgængeligt på:

Her ligger også andre sjove mønstre på små finurlige dyr og figurer. Tusind tak til Barbara Prime for at dele med os andre.
Min første mus fik en lille hue på.
3/12: to franske barylere på listig færd forbi katten.












søndag den 22. november 2009

Julemarked




Så nærmer tiden sig..............med hastige skridt. Julen er på vej, og på Elsesminde Produktionsskole i Odense var der julemarked i går.

Vores søn havde en lille stand med malede metal nisser. En sjov lille ide til pynt i juledekorationer eller blomster.
Han havde udstandsede sortmetals figurer, der så er blevet malet - alt sammen i hånden og på begge sider. Et kæmpe arbejde.
Der blev solgt godt, og det gav ham blod på tanden. Han har stadig en del tilbage, så måske bliver der nogle til næste år også.

Ja, det er jo en anden slags håndarbejde end den jeg lige er vant til at forbinde med det ord.
Godt gået.

lørdag den 7. november 2009

Svampe.




Min søster købte et mønster fra Stof og Stil på små hæklede svampe. Det fik jeg lov at prøve af, og nu er det ved at vokse.
Jeg er igang med at lave et projekt med "Legehuset i skoven". Det har ligget stille længe, men nu er her lidt til huset. Små fluesvampe, foreløbig i tre størrelser. De er ret sjove at lave, og jeg påtænker at udvide samlingen med andre arter.
Man hækler bunden, derefter toppen og hækler så delene sammen. Inden man er helt færdig stoppes den med uld, og man kan hækle top og bund sammen. de ender der er til rest bruges til at forme bunden, så svampen kan stå samt til at sy pletterne på topstykket.
Et lille håndarbejde, der er let at have med rundt.